Spørgsmål og svar
Oftest stillede spørgsmål
Hvordan booker jeg en stand?
Du booker en stand her på siden, hvor du vælger by, og hvilken standtype, hvorefter du betaler for den. Alternativt kan du, ved fremmøde i butikken, booke ved personalet der.
Kan jeg forlænge min stand?
Ja, det kan du sagtens. Du skal dog være opmærksom på, at der i perioder kan være fuldt booket i butikken. Derfor er det en rigtig god idé, at du forlænger din stand i god tid. Hvis butikken er fuldt booket, så vil denne information blive oplyst via “Mit Gen&Brug”
Hvordan med prismærker?
Du opretter varer på din login, hvor du skriver en kort varebeskrivelse og angiver en pris. Herefter kan vi printe prismærkerne i butikken for dig.
Hvis du for eksempel har 20 DVD-film, der alle skal koste det samme, så opretter du én vare og får printet 20 mærker af denne vare i butikken. Du behøver altså ikke at oprette 20 separate prismærker.
Hvornår kan jeg sætte min stand op?
På den dag, hvor din lejeperiode starter, kan du begynde opsætningen fra kl. 10:00 (søndag kl. 11:00). Hvis standen er ledig dagen før, er det også muligt at komme og sætte op dagen før, men der er ingen garanti for tilgængeligheden. Du kan eventuelt forhøre dig i butikken. Husk at tjekke ind, når du ankommer til butikken for at sætte op.
Hvordan med bøjler?
Hvad med alarmer?
I butikken er der tøjalarmere, som du frit kan låne til det tøj, der skal sikres med dem.
Kan jeg drive erhverv og sælge nye varer?
Ja, sagtens. Du er velkommen til at sælge dine egne varer på din stand. Husk, at nye varer er momspligtige, så du skal henvende dig til personalet, som vil indtaste dit CVR-nummer. Herefter håndteres afregningen automatisk, og de afregninger, du modtager, er godkendt til regnskabet.
Jeg har en enkelt mindre dyr vare. Hvad gør jeg med den?
Hvis du har en stand i butikken, er det muligt, hvis der er plads, at få enkelte vare i vores glasmontra, som er under lås. Snak med personalet, så hjælper de dig.
Hvornår vil mit salg blive udbetalt?
Gen&Brug udbetaler 86% af det samlede salg til dig. Vi udbetaler al salg to gange om måneden efter følgende regler:
- Alt salg, som sker mellem d. 1-15. i en måned, bliver udbetalt d. 30/31. i samme måned.
- Alt salg, som sker mellem d. 16-31. i en måned, bliver udbetalt til d. 15. måneden efter.
Udbetalingen sker via bankoverførsel. Hvis nogle af dine glemte varer bliver solgt i butikken inden 14 dage efter lejeperiodens ophør, skylder Gen&Brug dig penge efter afregningen. Sørg for, at dine kontooplysninger er korrekt indtastet på “Mit Gen&Brug”, så vi kan udbetale dine penge.
Jeg synes mit salg er gået lidt i stå, hvad kan jeg gøre?
Der kan være flere årsager til, at dit salg er gået lidt i stå. Forskellige varer sælger bedre i perioder, da de kan være sæsonbetonede, men af forskellige årsager kan nogle varer føles som om de “går i stå”.
Hvis du mangler råd, så henvend dig gerne til personalet i butikken eller se nedenfor.
Følg eventuelt disse simple trin:
- En ryddelig stand sælger altid bedst.
- Opfyldning og udskiftning af varer sikrer, at din stand altid ser indbydende og spændende ud for kunderne.
- Har du overvejet, om dine varer er prissat for højt?
- Markedsfør din stand eller varer på de sociale medier. Del på din egen konto eller tag os, så vi med glæde kan dele dine billeder eller videoer.
Kan jeg sætte rabat på min stand?
Du kan sagtens få rabat på hele standen. Det er ikke muligt at have rabat på enkelte varer. Du kan vælge imellem 25% og 50%.
Følg venligst disse enkle trin:
- Log ind på “Mit Gen&Brug”.
- Tryk på ‘Bookinger’ og find den stand, du ønsker rabat på.
- Tryk på den gule rabatknap og vælg den ønskede rabat.
- Butikken vil herefter modtage din anmodning og sætte rabatskiltet på så hurtigt som muligt.
Du kan på samme måde fjerne rabatten igen, når du ikke ønsker den mere.
Hvad gør jeg med varer som ikke hører til på min stand?
Butikken har mange kunder igennem om dagen, så ting og tøj kan skifte stand hele tiden.
Hvis du finder ting på din stand, som ikke tilhører dig, så kom helst op til disken med tingene. Herefter kan personalet få det tilbage til de rigtige standlejere og deres stande.
Hvad gør jeg, hvis jeg mangler en vare?
Kig evt. lige på nabostandene først, om andre kunder skulle have lagt dine varer i nærheden af din stand. Ellers spørg personalet, så vi kan lede efter varene i butikken.
Vi har hundredevis af kunder igennem butikkerne om dagen, og de er gode til at shoppe, men også til at have fat i mange varer, som måske ikke alle kommer tilbage på de rigtige stande. Kunder er gode til at lægge ting på andres stande, og derfor rydder vi dagligt op og lægger varerne på plads.
Hvis prisen er faldet af, eller vi af en anden grund ikke kan identificere en vare, vil den blive lagt til side. Kontakt personalet for at kigge disse varer igennem, måske den er endt der.
Husk, vi har alarmer i butikkerne, som kan lånes, så dit tøj er bedre sikret mod tyveri.
Det er din egen indboforsikring, der eventuelt skal dække et tyveri; så kontakt dit eget forsikringsselskab for at høre nærmere.
Lokalerne er i de fleste byer videoovervåget, og vores personale er almindelig overvågen over for butikstyve.
Kan jeg købe for det jeg har solgt for?
Ja, du kan købe fra din konto. Du kan bruge det til at forlænge standleje, men også til at købe varer for, hvis du lige finder noget ved nabostanden, du må have. Du kan også købe snacks i butikken fra din konto.
Husk, ved køb fra konto vil din udbetaling blive reguleret og se mindre ud, da pengene jo er blevet brugt.
Hvad gør jeg når min lejeperiode ender?
Du skal have tømt din stand senest 30 minutter inden lukketid på den pågældende dato, hvor lejeperioden ender.
Tag venligst kontakt til personalet i butikken, så eventuelle alarmer kan fjernes. Vi vil samtidig lave et hurtigt check for at sikre os, at andre varer ikke er endt på din stand ved en fejl og hjemtages.
Hvorfor får jeg ikke udbetaling?
Det kan være flere grunde til.
Dit kontonummer er ikke korrekt eller mangler. I disse tilfælde vil systemet sende dig en besked om, at der er fundet en fejl. Det er dit ansvar at få det opdateret. Dette kan gøres ved at opdatere dine oplysninger via din profil eller ved log ind. Bemærk, at det er en systembesked, så du skal ikke svare på denne e-mail. Hvis du ikke når at opdatere inden udbetalingen foretages, vil beløbet blive inkluderet ved næste udbetaling, der bliver ikke overført manuelt.
Hvis du har haft salg, men har købt fra din konto, kan det resultere i et overlap. Dette betyder, at der på dagen, hvor udbetalingen beregnes, ikke vil være noget til udbetaling på din konto
Køb fra konto fungerer sådan, at alt købt fra konto, frem til selve udbetalingsdagen, bliver trukket fra udbetalingen. Det betyder, at køb fra kontoen ikke er begrænset til den periode, der udbetales for, men gælder helt frem til udbetalingsdagen.
Kontakt os
Email: kontakt@genogbrug.dk
Telefon:
Svendborg: 51 66 38 88
Nyborg: 40 23 73 88
Assens: 40 48 98 98
Odense: 40 48 18 58
Rudkøbing: 30 68 88 78
Åbningstider
Alle butikker har:
Mandag til fredag: 10:00 – 17:30
Lørdag: 10:00 – 15:00
Søndag (og helligdage): 11:00 – 15:00